Viborg kommunes erhvervsvenlighed skal være endnu bedre.
Vi skal kæmpe for en bedre infrastruktur, så vi sikrer en bedre smidighed for vore erhvervsliv. Der er banet vej for den midtjyske motorvej, men jeg mener, vi fortsat også skal kæmpe for en hurtigere forbindelse mellem Viborg og Aarhus.
Faglært arbejdskraft
Viborg Kommune skal være med til at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft, hvorfor vi i endnu højere grad skal have fokus på Viborg som uddannelsesby.
Erhvervslivet mangler i den grad faglært arbejdskraft, og alle tal viser, at det kun bliver værre de kommende år. Jeg mener, vi har en forpligtelse som kommune til at være med til at knække denne kurve ved at have større fokus på, hvordan vi får flere unge til at vælge en erhvervsrettet uddannelse.
Nej tak til højere skat
Skattesystemet skal belønne driftige virksomheder – og Viborg Kommunes virksomheder er ikke en undtagelse. Derfor bliver det aldrig med konservative stemmer, at vi sætter skatten op.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter